Fiskeundersøgelser

Fiskeundersøgelser bruges som et redskab til vurdering af, om vandløbene i Randers Kommune udvikler sig i den rigtige retning

Når staten eller Randers Kommune elfisker i vandløbene, vil de fangede fisk blive artsbestemt, målt og talt inden de igen sættes tilbage i vandløbet.

En god indikator for et vandløbs tilstand afspejler sig i mængden ørreder. Ørreden klarer sig kun godt, hvis der er rent vand, god vandstrøm, gruset og stenet bund samt et varieret liv af dyr og planter. Desuden skal ørreden kunne vandre frit mellem vandløbene og havet. En stor ørredpopulation indikerer at de miljømæssige forhold i og ved vandløbet er i orden.

I takt med de mange miljøforbedringer, der i de senere år er gennemført i vores vandløb (forbedret spildevandsrensning, skånsom vedligeholdelse, vandløbsrestaurering, etablering af fri fiske- og faunapassage m.m.) forventes fremadrettet større naturlige ørredbestande.

Du kan læse mere om elektrofiskeri og udsætning af fisk på følgende sider:

Elektrofiskeri i praksis

Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb

Ørredkortet

Danmarks Miljøportal