Pluk et æble

I Randers kommune er der flere steder på kommunalt jord hvor der, fra september til og med november, er æbler og andet frugt, der bare står og venter på at blive plukket.



Vis Pluk et æble på et større kort

Når du har plukket dine æbler, er der et hav af muligheder for at lave lækre og sunde desserter. Diætist hos Randers Sundhedscenter, Camilla K. Nielsen, anbefaler her tre forskellige opskrifter:

Æblekanelpandekager (ca. 10 stk.)

Ingredienser:

  • 2 revne æbler
  • 100 g hvedemel
  • 70 g grahamsmel
  • 30 g havregryn
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 40 g flormelis
  • 1 tsk. Kanel
  • 1 æg
  • 2 dl
  • Mager mælk

Sådan gør du:

Bland alle de tørre ingredienser i en skål, og lav en fordybning i midten. Pisk æg og mælk sammen og hæld det i fordybningen. Rør langsomt dejen jævn og rør til sidst æblerne i.

Sæt en skefuld dej på en varm pande og flad den ud, så den er ca. 10 cm i diameter og ca. ½ cm tyk. Bag til der kommer luftbobler i overfladen, vend da pandekagen bag den anden side.

Server evt. med friske æbler og et par dryp sirup.

Hytteost med æbler og chokolade (til 4 personer)

Ingredienser:

  • 2 æbler
  • 3 dl hytteost
  • 3 dl skyr  
  • 50 g. mørk chokolade, 70 %
  • Evt. salt

Sådan gør du:

  • Skær æblet i fine skiver
  • Rør skyr og hytteost sammen med æblet
  • Smag til med en smule salt
  • Pynt med den hakkede chokolade
  • Erstat evt. chokoladen med ristet rugbrød.

Sødt brød i muffinsforme (ca. 18 stk.)

Ingredienser:  

  • 3 æbler med skræl (revne)
  • 40 g sukker
  • 200 g grahamsmel
  • 80g hvedemel
  • 2½ dl mysli (min. 8g kostfibre og højst 13g sukkerarter)
  • 40 g olie
  • 1 æg
  • 2 dl mager syrnet mælkeprodukt
  • 2 tsk. Bagepulver

Sådan gør du:

Det hele blandes sammen og sættes i 18 små portioner på en bageplade med papir eller i muffinsforme. Bages ca. 17. min ved 200 grader.