Landskab og natur

Gudenådalen fortæller om landskabets dannelse og danskernes historie. Du kommer desuden helt tæt på den rige og varierede natur

Landskabet

Gudenåen er med sine 153 kilometer Danmarks længste å. Åen udspringer i Tinnet Krat, ca. 30 km vest for Horsens, og løber ud i Randers Fjord. Den afvander undervejs et areal, der svarer til Fyn.

Gudenådalen opstod som en tunneldal formet af smeltevand under isen i den sidste istid.

Smeltevandsterrasser blev skabt under isen i flere niveauer, og sporene fra vandets rasen gennem landskabet kan endnu ses flere steder i Gudenådalen. Da isen smeltede, dukkede nyt, isfrit land frem. Smeltevandet fulgte den rute, der stort set svarer til nutidens Gudenådal.

Det omgivende morænelandskab viser mange steder en markant topografi, som er præget af dødishuller. Dallandskabet omkring Gudenåen er meget varieret. Der er nogle steder stejle dalsider, og de er ofte skovklædte. Andre steder er dalsiderne jævnt stigende og opdyrkede. Her kan man især opleve de forskellige terrasseniveauer, som blev skabt under og efter istiderne. Ved Sminge og ved Grønbæk og v. Ulstrup? ses terrasserne særlig tydeligt i landskabet.

Hele landskabet omkring Gudenådalens forløb er af enestående oplevelsesmæssig værdi. Flere landskaber langs Gudenåen er klassificeret som værende af national geologisk interesse, fx området ved Tange.

I dag er Gudenåen et meget smukt og varieret landskab med mange spændende kulturhistoriske indslag fra den tidligere stenalder til i dag. Gudenåen viser afslutningen af sidste istid og danskernes historie i et stort og varieret billede.

En historie om Gudars å

Som det ses af stavemåden, er 'Guden-åen' viet til guderne. Der var en pige med i spillet. Else hed hun, og der gik ry af hendes skønhed. Halvguden Gudar røvede hende, men hendes rasende far søgte råd hos den kloge mand i Tørring. Gudar var flygtet nordpå med Else i sin kærre, men den kloge mand sendte vandet efter dem. Så sprang da alle kilder, og så løb da alle de bække i en forenet strøm efter Gudar, der piskede på hestene. Men ved Randers indhentede floden Gudar, som omkom ynkeligt i dybet. Pigen og hestene blev reddet i land, og siden da har piger og heste i Randers haft et ganske særligt ry.

Og Gudars å lever endnu. Det gør Gudar for så vidt også. Han står ved Nørgaards Højskole på Vestre Ringvej i Bjerringbro. Man kan simpelt hen ikke undgå at få øje på ham.

Flora

Gudenåen er hjemsted for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter.

Af vandplanter skal fremhæves pindsvineknop, frøbid samt flere arter af vandaks. Langs kanten dominerer tagrør, dunhammer samt rørgræs og sødgræs. Af andre plantearter skal fremhæves gul iris, kattehale, kalmus – en gammel lægeplante med stor aromatisk lugt – samt de to giftige planter bittersød natskygge og gifttyde. Flere af plantearterne er medtaget på den dansk gulliste over arter i tilbagegang. 

En stor del af Gudenåens floddelta er drænet, men på strækningen mellem Randers by og Fladbro kan resterne af deltaet stadig opleves. Her findes sideløb og sumpede områder bevokset med rørskov, pil og vandplanter.

Hvis du ser den høje kæmpebjørneklo, indberet det gerne til kommunen (se kontaktboks til højre). Kæmpebjørneklo er en invasiv art, som der via indsatsplan gøres meget for at bekæmpe.

Fisk

I vandet er der god bestand af laks og ørred, men desværre er der også en god bestand af vandremusling, som er en invasiv art. Den er ikke hjemmehørende i Danmark men stammer fra Sortehavet. Ganske vist kan vandremuslingen med fordel være med til at rense vandet for alger, men den store ulempe ved arten er, at den kan være i så tætte bestande, at den kan udkonkurrere hjemmehørende dyr og planter. Derfor anses den for at være et stort og stigende problem mange steder i Danmark.

Gudenåens fiskebestand er meget artsrig med bl.a. laks (udsætningsfisk), ørred (sø-, bæk- og havørred), ål, stalling, brasen, skalle, gedde, aborre, lampretter (bæk-, flod-, og havlampretter), smerling m.v.

Du skal have fiskekort, for eksempel på et af turistkontorene.

Flere af Gudenåens fiskearter er medtaget i Habitatdirektivets bilag II og på den dansk gul- og rødliste over arter der er hhv. i tilbagegang, forsvundne, truede, sårbare eller sjældne.

Fugle, dyr, insekter

Af fugle er der stor chance for at se fiskehejre samt lappedykkere, blishøns, ænder samt knopsvane. I rørene langs kanten synger i sommerperioden rørsanger, nattergal og rørspurv. Hvis man er heldig kan man se isfugl, som hurtigt som en blå pil suser over vandfladen og måske også rørhøgen, som svæver på hævede vinger over rørskoven.

Heldig skal man også være, hvis man skal se odder, en art, som var meget sjælden i Danmark i 1980erne, men som nu har gode kår i det meste af landet og ikke mindst langs med Gudenåen.

Af insekter skal fremhæves den smukke pragtvandnymfe og den mere sjældne grøn kølleguldsmed, slørvinger, som ikke lever andre steder i Danmark end ved Gudenåengene syd for Randers.

I skovene øst for Tange Sø findes en fast bestand af kronvildt.