April: smag på foråret

I takt med forårets farverige indtag af landet begynder de spiselige planter at spire frem, og her får du en smagsprøve på dem, du kan finde lige nu.

I Randers Kommune er vi velsignet med et utal af skønne bynær naturområder, og et af dem kan man nå efter få minutters gang fra centrum af Randers. Her kan man finde og samle en masse forskellige planter, der kan anvendes i madlavning.

Vidste du for eksempel, at man kan bruge den kønne hvide vejkantsblomst røllike til wokretter og suppe? Løgkarse smager skønt i en skinkesalat, og brændenælder kan bruges i både bagværk og te.

”Man kan finde utrolig mange spændende planter til madlavning i den danske natur, og masser af dem vokser her nærområdet,” siger leder af Randers Naturcenter, Helle-Marie Taastrøm.

Til daglig arbejder hun med naturformidling til alle Randers Kommunes borgere, og i sin fritid hygger hun sig med at udforske naturens spisekammer.

Birkesaft og -sirup

Man kan tappe birkesaft på to forskellige måder. Den ene metode er meget let tilgængelig; man finder en gren med en tykkelse på cirka to centimeter og klipper den over. Herefter putter man grenen ned i en flaske og binder flasken fast, så den hænger som en frugt fra træet. Så løber birkesaften lige så stille og roligt ned i flasken, som man kan hente dagen efter.

Den anden metode kræver, at man borer et 10 millimeter hul i stammen. Hullet skal ikke være for højt oppe og skal vende skråt nedad, så saften kan løbe ud af hullet. Herefter stikker man en slange eller et rør ind i hullet, som man forbinder med en dunk, balje eller lignende beholder. Lad birkesaften løbe ud af træet natten over og kom tilbage dagen efter og hent din balje med lækker, frisk birkesaft.

”Birkesaft er lækkert og sundt, og man kan drikke det direkte fra den flaske, man har tappet det i. En anden mulighed er at koge det ind til en sirup, man kan bruge til pandekager og andre desserter,” fortæller naturvejleder Helle-Marie Taastrøm.

Der er mest saft i birketræet, før bladene springer ud.

Te, bagværk og chips – af brændenælder?

De fleste ved, at de nye skud fra brændenælderne kan bruges til supper, men de smager faktisk også glimrende i te eller forskelligt bagværk. En anden mulighed er at stege de store blade på en pande med finthakket chili og hvidløg. Når de er godt brankede og afkølede, kan de spises som chips med dip.

”Brændenælder er rige på vitaminer og mineraler og kan bruges i mange forskellige retter. Man undgår at brænde sig på nælderne ved at overhælde dem med kogende vand eller ’nulre’ de små brændende fimrehår væk,” fortæller Helle-Marie Taastrøm.

Knæhøj løgkarse

Løgkarsen har en let syrlig smag med nuancer af hvidløg, sennep og karse. Senere på sæsonen kan man kende denne plante på små hvide blomster, der vokser frem på toppen.

Bladene fra løgkarse kan bruges til rigtig mange ting; blandt andet som hovedbestanddel i pesto. Tilsæt nødder, olie, parmesan og eventuelt hvidløg og hak det, til det har den rette konsistens. Smag til med salt.

Billedet her er taget ved hegnet på Naturcenterets vestside. Der vokser rigeligt at den velsmagende plante, så kom bare og tag en håndfuld. 

Markblomsten røllike i wok og suppe

De fleste af os kender røllike som en køn hvid blomst, der vokser vildt på marker og i vejkanten. Den starter dog med at sætte blade tidligt om foråret, og de ser ud som billedet til højre. Bladene har en krydret duft og er fine i wokretter og kan også bruges i stedet for kål i en suppe.

Kulturhistorisk har røllikeblade været brugt til ølproduktion i stedet for humle.

Forårets budbringere

Gæslingerne er en af naturens første forårsbudbringere. Pilens hanblomster er små og dunede, ofte grålige, og minder om gåsens unger - deraf navnet gæslinger.

De hvide blomster på det vilde mirabelletræ springer ud før de grønne blade og spreder en skøn krydret duft af forår.