Maj: det gyldne forår

Forårssolens stråler får vandet til at glitre i gyldne farver, og forskellige små og store gule blomster indtager vandkanten og stierne langs floden.

Nogen af forårets gule blomster er giftige, mens andre smager skønt, hvis man braiserer dem på panden med olie, salt og peber. Naturcenterleder Helle-Marie Taastrøm lærer os at kende forskel.

Vorteroden er en yndig lille gul forårsblomst, som efter sigende kan bruges til at behandle vorter og andre hudlidelser. 

Foråret har mange farver, og en af dem er gul – lige fra en første erantis kigger frem under hækken til rapsmarkerne står i fuld flor. Ved Gudenåen byder maj måned på en masse gule blomster, som man kan nyde – enten på sikker afstand eller som tilbehør til aftensmaden.

”Vi taler ikke længere om ukrudt – nu taler vi om krydderurter,” siger naturvejleder Helle-Marie Taastrøm, mens hun holder den velkendte gule mælkebøtte op.

”De første skud af bladene smager rigtig godt i en salat; senere på året kan de godt blive bitre. Selve blomsterne kan man også spise. De får en svampeagtig smag, hvis man braiserer dem på en varm pande med olie, salt og peber,” fortæller Helle-Marie.

Naturcenterlederen udpeger også den smukke men let giftige engkabbeleje, der vokser langs flodbredden og i de små vandløb i engene. Den lille gule vorterod bliver også fremvist med historien om, at dens saft angiveligt kan bruges til at behandle vorter. Det vil Helle-Marie dog ikke stå inde for. 

”Mælkebøtteblomsten får en svampeagtig smag, hvis man braiserer dem på en varm pande med olie, salt og peber,” fortæller Helle-Marie.

Natur og selskab vinder over lænestolen

Cirka 50 mennesker er mødt op til den anden tur i årskavalkaden med fælles gåture i engene omkring Gudenåen. Humøret er positivt påvirket af den smukke forårsdag og de kønne grønne omgivelser, og snakken går livligt på kryds og tværs i gruppen.

”Man kunne jo sagtens gå herud alene, men man får ikke altid taget sig sammen, når man først har fået sat sig godt til rette i lænestolen. Det hjælper, at man har nogen at gå sammen med – og det er jo skønt, når man først er kommet herud,” siger Hanne Sibbernsen på 74 år.

Hanne er tilflytter fra Sjælland og stor fan af den randrusianske natur. Hun går jævnligt sammen med en lille gruppe venner, og de nyder især området omkring Gudenåen og byens parker.

”Det er første gang, jeg er med på denne tur, men det er bestemt ikke sidste,” fastslår hun.

En verden af liv i engene

5-10 minutters gang fra Randers Naturcenter langs Gudenåen mod vest ligger en lang slank poppel. Træet har tydeligvis ligget der længe, for nye lange skud strækker sig flere meter mod himlen fra jorden omkring træets rødder, der nu danner en lodret mur ved stien.

”Træer, der står så tæt ved vandet, har et overfladisk rodnet, så rødderne ikke drukner af for meget vand – og det gør dem udsatte for hård blæst og storm. I dette område får væltede træer lov til at blive liggende, og det skaber masser af gode levesteder for dyr i området. Blandt andet digesvalerne bygger gerne rede i disse træer,” fortæller Helle-Marie Taastrøm og supplerer med oplysningen om, at antallet af fuglearter er steget til det dobbelte i området, efter man valgte at oversvømme engene igen i 2004.

Desuden kan man være heldig at få et glimt af de nuttede brunøjede dyr, der lever af flodens blanke fisk og yngler hele året.

”Vi har faktisk ofte besøg af odderen ved tæt ved naturcenteret, og det er noget, der tager kegler, når man fortæller til hovedstadens naturvejledere, at vi har et naturcenter med oddere i egen havn,” fortæller Helle-Marie Taastrøm. 

Odderens hule. Odderen hygger sig ganske ofte under eftermiddagssolen i naturcenterets havn, men faktisk har en odderfamilie deres hule i nærheden af piletræerne her. Pilekrattet ligger på Gudenåens sydside, og man kommer dertil, hvis man går over gangbroen ved motorvejen og tager stien gennem Vorup Enge.  

væltet træEt af de væltede træer langs Gudenåen, der skaber levesteder for fugle og smådyr.