Trækstien

- også kaldet Pramdragerstien

Langs Gudenåen mellem Randers og Silkeborg løber den gamle Pramdragersti som en vandresti, hvor du kan komme helt tæt på åen og naturen og har mulighed for enestående naturoplevelser. På dele af stien kan du også cykle. Pramdragerstien er skabt af heste og pramdragere, der trak pramme med varer mellem Randers og Silkeborg især i anden halvdel af 1800-tallet.

Stien er ca. 70 km og varierer mellem trampe- og natursti, træsti og grusvej og kan være meget våd og svært tilgængelig på nogle strækninger og på nogle tider af året. 

Trækstien er ejet af Randers Kommune indtil Fladbro. Fra Fladbro til Kongensbro er den i privat eje og fredet som trampesti, mens Randers kommune drifter den Aage V. Jensens Naturfond. På den privatejede del gælder følgende regler: 

- Færdsel er kun tilladt til fods fra kl. 7 til solnedgang.
- Hunde må ikke medtages - undtagen i bynære områder.
- Lodsejere kan udøve jagt, hvis den ikke er en risiko for de gående.
- Det er ikke tilladt at cykle.
 
Fra Kongensbro til Silkeborg er den ejet af Naturstyrelsen.  

Trækstien bid for bid

Planlæg din tur på Trækstien ved hjælp af beskrivelser og kort fra de 5 delstrækninger

Gudenåstien

Beskrivelse af de 5 strækninger

Trækstien er cirka 70 kilometer lang. Her finder du en beskrivelse af hele Trækstien inddelt i 5 delstrækninger med kort, der orienterer dig om p-pladser, seværdigheder, mulighed for at kombinere med andre ruter m.v.

Fra Randers til Langå (ca. 14 km)

Gå i pramdragernes fodspor fra Tørvebryggen i Randers, hvor den gamle havn engang lå. Strækningen indtil Langå er præget af smukke åbne enge med et rigt fugleliv. Fra Randers til Langå, hvor Nørreåen løber ud i Gudenåen, går du gennem rekreative, bynære naturområder. Mellem Fladbro og Langå er Trækstien en ånær natur-trampesti, der kan være så våd, at du med fordel kan gå op på den parallelle cykelrute 29

 Klik for at se kortet over strækningen Randers - Langå

Sti

Seværdigheder undervejs

Tørvebryggen i Randers

Trækstien langs Gudenåen begynder ved Tørvebryggen i Randers. Ved Tørvebryggen lå havnen. Her blev pramdragerne hyret til at trække prammene op ad Gudenå, og her blev der losset tørv, brænde og tegl. Havnen er for længst opfyldt, men flere af de gamle pakhuse ligger her stadig. Læs mere om Randers` historie.

Randers havn

Gudenåengene

På strækningen mellem Langå og Randers har Aage V. Jensens Naturfond genskabt 328 hektar enge og vådområder på begge sider af Gudenåen. Her kan man opleve et rigt fugleliv såvel i ynglesæsonen som i træksæsonen. Nogle steder er de gamle diger bevaret langs Gudenåen, og i Vorup Enge på sydsiden af åen er der sat bisoner ud. De oversvømmede enge bidrager til større biodiversitet og renere vand i Gudenåen. Flere steder langs Gudenåen er gode fiskepladser. Læs mere om Gudenåengene.

Eng

Fladbro

Fladbro Kro ligger ved det naturlige overgangssted over Nørreåen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1859. Randers kommune købte kroen og hele området i 1897 og anlagde en lystskov for byens borgere. Kroen overgik til privat eje i 1960. 

Den historiske Frisenvold Laksegård

Siden middelalderen har der været laksegårde i Randers Fjord og op ad Gudenåen indtil Ulstrup. Frisenvold Laksegård var den helt dominerende i 1800tallet. De fleste laksegårde blev efterhånden sløjfede for at give plads til pramfarten. I dag er der ikke meget at se - kun en lille ø i åen.

Langå

Langå er præget af beliggenheden ved Gudenå og af sin status som jernbaneknudepunkt. Den gamle rustrøde jernbanebro syd for byen og øst for Lilleåens udløb i Gudenåen er bevaringsværdig - som et monument over jernbanens pionertid og pramfartens endeligt. Ved broen skifter Trækstien side og følger nu Gudenåen på sydsiden - til vestbredden af åen. Læs mere om de fredede broer i Langå - den rustrøde jernbanebro fra 1862 og Amtmands Hoppes bro fra 1905. Resterne af brofundamentet imellem den rustrøde bro, der blev sprængt i luften men genrejst i 1864, og den nuværende jernbanebro er resterne af endnu en bro, der blev sprængt i luften men denne af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Læg også mærke til de røde trævandtårn, der vidner om damplokomotivernes tid.

Langaa

Ved Langå passerer Trækstien Langå Egeskov, og på den anden side af åen ligger hovedgården Løjstrup med en enestående beliggenhed på det gamle fredede voldsted fra middelalderen med voldgrave som grænser tæt til Gudenå. Er trækstien meget våd kan man med fordel gå op i Langå by og via en sti på nordsiden af både å og jernbane til Åbro.

Ved Langå Marina er der i 2016 rejst en 3 meter høj jernskulptur af en pramdrager udført at kunstneren Erik Heide. 

Langå

Fra Langå til Kjællinghøl (ca. 15 km)

Mellem Langå og Kjællinghøl er Trækstien en natur-trampesti og kan derfor være meget våd og med højt græs. Fra Ulstrup og ca. 1½ km mod Bjerringbro er der bygget en træsti, hvor du det meste af året kan gå tørskoet. Trækstien følger Gudenåens sydside mens jernbanen løber parallelt på nordsiden. Fra Langå passerer du Gudenåen ad den gamle jernbanebro fra 1862.
Flere steder langs ådalens sider kan man se såkaldte terrasser fra smeltevandet rasen igennem landskabet ved slutning af sidste istid.

 Klik for at se kortet over strækningen Kjællinghøl - Langå

Bro

Seværdigheder undervejs

Langå

Langå er præget af beliggenheden ved Gudenå og af sin status som jernbaneknudepunkt. Den gamle rustrøde jernbanebro syd for byen og øst for Lilleåens udløb i Gudenåen er bevaringsværdig - som et monument over jernbanens pionertid og pramfartens endeligt. Ved broen skifter Trækstien side og følger nu Gudenåen på sydsiden - til vestbredden af åen. Læs mere om de fredede broer i Langå - den rustrøde jernbanebro fra 1862 og Amtmands Hoppes bro fra 1905. Resterne af brofundamentet imellem den rustrøde bro, der blev sprængt i luften men genrejst i 1864, og den nuværende jernbanebro er resterne af endnu en bro, der blev sprængt i luften men denne af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Læg også mærke til de røde trævandtårn, der vidner om damplokomotivernes tid.

Ved Langå passerer Trækstien Langå Egeskov, og på den anden side af åen ligger hovedgården Løjstrup med en enestående beliggenhed på det gamle fredede voldsted fra middelalderen med voldgrave som grænser tæt til Gudenå. Er trækstien meget våd kan man med fordel gå op i Langå by og via en sti på nordsiden af både å og jernbane til Åbro.

Ved Langå Marina er der i 2016 rejst en 3 meter høj jernskulptur af en pramdrager udført at kunstneren Erik Heide. 

Åbro

Åbro hører til de ældste broer over Gudenåen. I 1800-tallet var her livlig trafik, da prammene lagde til, og pramfolkene besøgte Åbro kro. Åbro var hjemsted for to årlige markeder. Kroen havde et særligt ry som et af de ”fugtigste” steder ved åen. Læs mere om Åbro.

Åbro

Ulstrup Slot

På nordsiden af åen ligger Ulstrup Slot, som er en klassisk jysk herregård fra Christian den 4.s tid. Læs mere om Ulstrup Slot

Busbjerg 

Fra Busbjerg, lidt vest for Ulstrup, findes en af de fineste udsigter i hele Gudenådalen. Der er adgang til fods på hele det fredede område via en afmærket natursti fra en rasteplads ved Gudenåen. Læs mere om Busbjerg

Kjællinghøl

Ca. 6 km øst for Bjerringbro kan du passere Gudenåen via en imponerende træbro, Kjællinghøl-broen, der er Danmarks største bro i rundtømmer. På nordsiden af Gudenåen, modsat Trækstien findes en teltplads. 4 km mod øst ligger et middelalderligt voldsted. Læs mere om Kjællinghøl

Bro

 

Fra Kjællinghøl til Ans (ca. 12 km)

Beskrivelse

Fra Kjællinghøl til Bjerringbro og videre til Engbroen sydvest for Bjerringbro indgår Trækstien i et bynært stinet. Græsset kan blive meget højt i løbet af sommeren på strækningen frem til Energimuseet og Gudenåcentralen. Til gengæld er turen let frem til Ans Bro, hvor Trækstien følger en skovvej gennem Plantage langs Tange Sø. Den oprindelige Træksti ligger på bunden af den kunstige Tange sø.

 Klik for at se kortet over strækningen Ans - Kjællinghøl

Seværdigheder undervejs

Kjællinghøl

Ca. 6 km øst for Bjerringbro kan du igen passere Gudenåen via en imponerende træbro, Kjællinghøl-broen, der er Danmarks største bro i rundtømmer. På nordsiden af Gudenåen, modsat Trækstien findes en teltplads. 4 km mod øst ligger et middelalderligt voldsted. Læs mere om Kjællinghøl.

Bjerringbro

Bjerringbro er en stationsby med togforbindelse til både Viborg og Langå. Hvor den gamle bro, der har givet byen navn, passerer Gudenåen, er der anlagt et smukt rekreativt opholdsareal, Sol- og  Vandtrappen. Trækstien går lige forbi Bjerringbro Teltplads, hvor man kan leje kano, kajak og mountainbikes. Byen rummer et lille museum, Gudenådalens Museum.  

Energimuseet

Vil du besøge Energimuseet eller se nærmere på Tangeværket, skal du forlade Trækstien og passere den imponerende dæmning. På Energimuseet kan du bl.a. blive klogere på Tangeværkets historie og drift. Læs mere om Energimuseet

Tange Sø og Tangeværket

Tange Sø blev anlagt i forbindelse med etableringen af Tangeværket i 1920. Den store sø er kunstig og skyldes den opdæmning, der skulle skaffe vand til Tangeværket, der er Danmarks største vandkraftværk. Området må i dag anses som et af Danmarks væsentligste vandbygningsværker. Det samlede anlæg omfatter Tange Sø, en 800 meter lang dæmning med frisluse, 300 meter indløbskanal og selve vandkraftværket. Hele anlægget og værket udgør en særdeles velbevaret og original helhed, som i dag er beskyttet af fredning. I dag følger Trækstien østsiden af Tange Sø. Trækstiens oprindelige forløb langs bredden af Gudenåen kan findes på bunden af Tange Sø - sammen med endnu en pramdragerkro og 27 gårde og huse! Læs mere om Tange sø og Tangeværket.

Ans

Ans ligger i dag smukt ved Tange Sø. I 1800-tallet blomstrerede den sammen med pramfarten på Gudenåen. Her lå en af de største ladepladser langs åen. Man kan stadig få sig et godt måltid mad på den gamle pramdragerkro i Ans. Læs mere om Ans by og pramdragerkroen i Ans

Fra Ans til Svostrup Kro (ca. 17 km)

Denne del af Trækstien er nyrenoveret i 2016 og 17, og det forventes, at man kan gå tørskoet her det meste af året.

Beskrivelse

Fra Ans Bro (Sahl rasteplads) går Trækstien på en skovvej på kanten af Tange Sø gennem Ormstrup Skov. Trækstiens oprindelige forløb langs bredden af Gudenåen findes på bunden af Tange Sø. Da Tange Sø blev opstemmet var pramfarten fra Silkeborg til Randers ikke længere mulig.

 Klik for at se kortet over strækningen Svostrup - Ans

Herfra går du ned på Træstier gennem Vejerslev mose til Kongensbro, hvor Trækstien igen skifter side – via Århus-Viborg landevejen. Fra Kongensbro til Svostrup er Trækstien igen natursti, der kan være våd.

Seværdigheder undervejs

Ans 

Ans ligger i dag smukt ved Tange Sø. I 1800-tallet blomstrede den sammen med pramfarten på Gudenåen. Her lå en af de største ladepladser langs åen. Læs mere om Ans og pramdragerkroen i Ans.

Kongensbro

Som Svostrup Kro er også Kongensbro Kro en gammel pramdragerkro, hvor du stadig kan nyde god mad, mens du tager et hvil. Læs mere om Kongensbro Kro.

Kongensbro har fra gammel tid været et trafikalt knudepunkt ved den store Gudenå. Den vigtige vej mellem Århus og Viborg passerede således Gudenåen ved Kongensbro. Fra gammel tid forbandt flere af Gudenåens broer store hovedfærdselsårer i Jylland. 


Æ swot mand

Ca. 1 km syd for Kongensbro står den sidste "swot mand" ved Trækstien. Da prammene blev sejlet op og ned af åen, var der flere af disse pæle langs stien. De blev brugt at til få prammene rundt i åens sving ved hjælp af et kraftigt tov. Læs mere om Æ swot mand.

Tvilum Klosterkirke

Nord for Svostrup Kro kan du fra Trækstien se over på Tvilum Kirke på modsatte side af Gudenåen. Det er ikke en almindelig landsbykirke, da den er bygget som klosterkirke for augustinerordenen i 1250. I middelalderen udgjorde kirken nordfløj i et firfløjet klosteranlæg. Læs mere om Tvilum kirke.

Nedenfor kirken er der i juni 2016 bygget en bro, der blandt andet skal bruges i forbindelse med reformationsjubilæet i 2017.

Svostrup Kro

Svostrup kro er en af de gamle pramdragerkroer, der fungerede som hvilesteder for pramdragerne. Svostrup kro er en firlænget bindingsværksgård, hvor du kan føle dig hensat til en svunden tid. Du kan stadig nyde både kaffe og god mad på kroen. Læs mere om Svostrup Kro

Svostrup Kro

Fra Svostrup kro til Silkeborg (ca. 12 km)

Beskrivelse

Denne del af Trækstien er nyrenoveret i 2016 og 2017, og det forventes, at man kan gå tørskoet her det meste af året.

  Klik for at se kortet over strækningen Silkeborg - Svostrup

Det er tilladt at cykle på denne strækning. Kombiner med cykelrute 30, der også fører til Svostrup Kro, hvor du både kan spise og sove.

Seværdigheder undervejs

Svostrup Kro

Svostrup Kro er en af de gamle pramdragerkroer, der fungerede som hvilesteder for pramfolkene. Svostrup Kro er en firlænget bindingsværksgård, hvor du kan føle dig hensat til en svunden tid. Du kan stadig nyde både kaffe og god mad på kroen. Læs mere om Svostrup Kro

Sminge Sø – en af de bedste fuglelokaliteter ved Gudenåen

Sminge Sø er en af de bedste fuglelokaliteter langs Gudenåen. Det er især vandfugle som ænder, gæs og svaner, der kan opleves her i stort tal i de kolde vintermåneder. Fra tårnet kan man især ved solopgang og solnedgang se hundreder af svaner, gæs og andefugle. I maj - juni kan du også høre nattergalen synge. Læs mere i folderen Fugletårnet ved Sminge sø og Trækstien.

Industribyen Silkeborg

Silkeborg by opstod omkring Papirfabrikken, der blev grundlagt i 1844. I dag er det en renoveret bydel. Papirfabrikken var storkunde hos pramdragerne, der skulle transportere varerne til Randers, hvor de kunne blive omskibet til København. Læs mere om Silkeborg papirfabrik og Silkeborg bys historie