Landskab og natur

På Trækstien oplever du Gudenåen, der kan fortælle om landskabets dannelse og du kommer helt tæt på den rige og varierede natur

Landskab

Gudenådalen er Danmarks længste smeltevandsdal, og fra Trækstien kan du flere steder se, hvordan de rivende smeltevandsfloder skabte landskabet.

Da isen under sidste istid for omkring 18.000 år siden begyndte at trække sig tilbage fra Den Jyske Højderyg (Hovedstilstandslinien) løb smeltevandet ikke længere mod vest over de midtjyske hedesletter men fandt vej mod nord gennem Gudenådalen. Gudenådalen er med andre ord skabt af ernorme smeltevandsfloder, der rasede mod nord for at finde vej ud i havet. I begyndelsen var vejen til Randers Fjord og Kattegat blokeret af is, og derfor fandt smeltevandet vej mod vest og løb ud i Hjarbæk Fjord. Da Kattegat blev isfri, fandt Gudenåen sit endelig løb mod øst gennem Randers Fjord ud i Kattegat.

Smeltevandsfloderne eroderede ådalens sider og aflejrede i bunden, og terrasserne, der findes i Gudenådalen på begge sider af Gudenåen afspejler tidligere faser af afsmeltningen. Terrasserne er de tidligere flodbunde, som Gudenåen har skåret sig længere ned i, efterhånden som isen smeltede væk, og nye muligheder for afløb opstod. De kan være meget store og ligge 20-30 meter over den nuværende Gudenå.

Terrasseniveauerne ses flere steder langs Gudenåen fx i dalsiderne mellem Silkeborg og Svostrup, syd for Kongensbro, nord for Tange Sø, hvor man udover adskillige terrasser kan se spor efter dødis samt mellem Bjerringbro og Langå, hvor jernbanen ligger på den yngste terrasse og mellem Langå og Randers, hvor Nørreåen slutter sig til det store dræningskanalsystem. Syd for Randers ses endvidere spor af stenalderhavet, der efter istiden trængte helt ind til Langå og skabte de flade enge, vi oplever i dag.

En historie om Gudars å

En mere mystisk forklaring på landskabet dannelse findes i sagnet om Gudar. Den smukke Else blev røvet af halvguden Gudar, men hendes rasende far søgte råd hos den kloge mand i Tørring. Gudar var flygtet nordpå med Else i sin kærre, men den kloge mand sendte vandet efter dem. Så sprang da alle kilder, og så løb da alle de bække i en forenet strøm efter Gudar, der piskede på hestene. Men ved Randers indhentede floden Gudar, som omkom ynkeligt i dybet. Pigen og hestene blev reddet i land.

Og Gudars å lever endnu. Det gør Gudar for så vidt også. Han står ved Nørgaards Højskole på Vestre Ringvej i Bjerringbro. Man kan simpelt hen ikke undgå at få øje på ham.

Flora

Gudenåen er hjemsted for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter.

Af vandplanter skal fremhæves pindsvineknop, frøbid samt flere arter af vandaks. Langs kanten dominerer tagrør, dunhammer samt rørgræs og sødgræs. Af andre plantearter skal fremhæves gul iris, kattehale, kalmus – en gammel lægeplante med stor aromatisk lugt – samt de to giftige planter bittersød natskygge og gifttyde. Flere af plantearterne er medtaget på den dansk gulliste over arter i tilbagegang. 

En stor del af Gudenåens floddelta er drænet, men på strækningen mellem Randers by og Fladbro kan resterne af deltaet stadig opleves. Her findes sideløb og sumpede områder bevokset med rørskov, pil og vandplanter.

Hvis du ser den høje kæmpebjørneklo, indberet det gerne til kommunen (se kontaktboks til højre). Kæmpebjørneklo er en invasiv art, som der via indsatsplan gøres meget for at bekæmpe.

Fisk

I vandet er der god bestand af laks og ørred, men desværre er der også en god bestand af vandremusling, som er en invasiv art. Den er ikke hjemmehørende i Danmark men stammer fra Sortehavet. Ganske vist kan vandremuslingen med fordel være med til at rense vandet for alger, men den store ulempe ved arten er, at den kan være i så tætte bestande, at den kan udkonkurrere hjemmehørende dyr og planter. Derfor anses den for at være et stort og stigende problem mange steder i Danmark.

Gudenåens fiskebestand er meget artsrig med bl.a. laks (udsætningsfisk), ørred (sø-, bæk- og havørred), ål, stalling, brasen, skalle, gedde, aborre, lampretter (bæk-, flod-, og havlampretter), smerling m.v.

Du skal have fiskekort, for eksempel på et af turistkontorerne.

Flere af Gudenåens fiskearter er medtaget i Habitatdirektivets bilag II og på den dansk gul- og rødliste over arter der er hhv. i tilbagegang, forsvundne, truede, sårbare eller sjældne.

Fugle, dyr, insekter

Af fugle er der stor chance for at se fiskehejre samt lappedykkere, blishøns, ænder samt knopsvane. I rørene langs kanten synger i sommerperioden rørsanger, nattergal og rørspurv. Hvis man er heldig kan man se isfugl, som hurtigt som en blå pil suser over vandfladen og måske også rørhøgen, som svæver på hævede vinger over rørskoven.

Heldig skal man også være, hvis man skal se odder, en art som var meget sjælden i Danmark i 1980erne, men som nu har gode kår i det meste af landet og ikke mindst langs med Gudenåen.

Af insekter skal fremhæves den smukke pragtvandnymfe, den mere sjældne grøn kølleguldsmed og slørvinger, som ikke lever andre steder i Danmark end ved Gudenåengene syd for Randers.

I skovene øst for Tange Sø findes en fast bestand af kronvildt.