Beskyttede diger

Sten- og jorddiger er beskyttede. Baggrunden for beskyttelsen er, at langt størstedelen af digerne er forsvundet i løbet af det 20. århundrede.

En undersøgelse fra starten af 1980'erne viste, at ca. 70 % af de diger, der kunne ses på kortmateriale fra 1884, var forsvundet 100 år efter. Siden 80'erne er endnu flere diger sløjfet.

Digerne er karakteristiske for det danske kulturlandskab, og de fortæller om landskabets historie og anvendelse. Desuden er digerne vigtige levesteder for mange dyre- og plantearter.

Digerne må ikke ændres

Digerne blev først beskyttet i 1992, da naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Beskyttelsen er siden da lagt over i museumsloven, men beskyttelsen er den samme: Digernes tilstand må ikke ændres.

Diger er hovedsagligt fjernet for at give plads til mere rentabel markdrift, efterhånden som landbrugsejendommene og de tilhørende markarealer er blevet stadig større. En del diger har også måttet vige for byvækst.

Hvad er et dige?

Mange tænker på markante stensætninger som kirkegårdsdigerne, eller på digerne i vestjylland, der skal hindre oversvømmelser, når de hører ordet ”dige”. Men diger er meget andet, og et uanseligt markskel mellem to markflader kan sagtens være et beskyttet dige med væsentlig kulturhistorisk betydning.

Hvorfor er det så vigtigt at bevare digerne? Dels fordi der er så få tilbage, dels har digerne mange funktioner. De bryder landskabet og gør landskabsbilledet afvekslende, ikke mindst fordi mange diger er bevokset med læhegn eller lignende. Digerne giver dyre- og plantelivet levesteder og spredningsmuligheder.

Men hvad der nok er vigtigst for digerne er, at deres beliggenhed giver oplysninger om tidligere tiders drift og ejendomsforhold. F.eks. kan digerne rumme oplysninger om, hvordan udskiftningen foregik i det forrige århundrede. I en ældre landsby som Vium, viser digernes beliggenhed som stråler ud fra byen, at landsbyen er stjerneudskiftet.

Digerne kan også vise grænserne mellem tidligere administrative enheder som f.eks. ejerlav og sogne.

Hvad må man?

Ændring af et dige kræver dispensation fra kommunen, hvis selve diget på nogen måde ændres eller beskadiges. Digerne må heller ikke sprøjtes eller gødskes. Nedskæring af træer og anden beplantning på diget kræver ikke dispensation, men der må ikke fjernes rødder, idet dette skader diget.

Der gives normalt ikke dispensation til fjernelse af diger, medmindre der er tale om overordnede samfundsmæssige årsager som f.eks. vejanlæg. At diget er til gene for markdriften kan ikke begrunde en dispensation.

Der kan i nogle tilfælde gives dispensation til et mindre gennembrud på diget, hvis det er nødvendigt for markdriften. Kulturstyrelsen vil normalt kræve et ulovligt fjernet dige reetableret.