Ansøgning om dispensation

Er et område beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 betyder det, at der ikke må foretages indgreb, der ændrer på tilstanden af området.

Randers kommune kan i særlige tilfælde dispensere fra dette forbud.

Ansøgning om tilladelse til indgreb i et beskyttet naturområde skal sendes til:

Natur- og miljø
Laksetorvet
8900 Randers 

Ansøgningen skal være begrundet. Angiv på et kort, hvad ansøgningen omfatter og anfør matrikelnummer.

Der gives normalt kun tilladelse til indgreb, hvis der er tale om særlige omstændigheder, hvis indgrebet er af naturmæssigt underordnet betydning, eller hvis indgrebet efter en samlet vurdering medfører en forøgelse af naturindholdet i området. 

Der gives normalt ikke dispensation til indgreb, der er begrundet i landbrugsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser. I er der nærmere redegjort for Amtets politik på området.

Det kræver ikke tilladelse at opretholde den drift (f.eks græsning), der hidtil har været på arealet, men driften må ikke intensiveres (f.eks ved gødskning på hidtil ugødskede naturområder). 

Sagsgang

Når ansøgningen er modtaget, foretages en besigtigelse - evt. med ansøgeren.

Områdets naturtilstand, sammenhæng med øvrig natur og indgrebets konsekvens for naturområdet bedømmes.

Dette lægges til grund for en foreløbig vurdering, som sendes til ansøgeren. Ansøgeren har 14 dage til at kommentere den foreløbige vurdering.

Afgørelse

På baggrund af den foreløbige vurdering og ansøgerens evt. kommentarer træffer amtet afgørelse:

  • Om områdets naturstatus (begrundelse for, at området er omfattet af loven).
  • Om det ansøgte.
  • Hvis der gives en tilladelse til det ansøgte, vil denne ofte indeholde nogle betingelser, der skal opfyldes, hvis tilladelsen skal udnyttes.

Klagemulighed

Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen om områdets naturstatus kan påklages af ejeren af arealet.

Afgørelsen om indgrebet kan påklages af ansøgeren, kommunalbestyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening samt andre foreninger med væsentlig interesse i afgørelsen.

Tilsyn

Randers kommune fører tilsyn med, at tilladelsen overholdes.