Mere liv på overdrevet

Hvad er det vi opnår ved at lade dyr græsse overdrevet i stedet for at buskrydde træer og buske hvert 4. år?

Når dyrene kommer på arealet, spiser de græs og unge træer. Dyrene fjerner altså den græspels, det tykke lag af dødt græs, som ellers opstår, når græs bare får lov at stå. Græsset og træerne skygger bakken, hvilket forhindrer jorden i at blive varm til gavn for urter og insekter. Sammenlignet med en slåning foregår afgræsningen i et roligt tempo, hvor smådyr som firben, stålorm, biller og sommerfuglelarver kan nå at kravle længere ned i vegetationen. Dyrenes selektive fødevalg skaber en mosaikagtig struktur over arealet. Nogle steder er græsset højere end andre, nogle steder bliver gødet mere end andre og får derved små nicher med hver sin karakter. Således opstår der små forskelle over arealet, som giver forskellige planter deres optimale livsbetingelser, og græsningen skaber en større biologisk mangfoldighed end en slåning ville kunne.

Ved at fjerne græspelsen og træerne kan vi sikre et større lysindfald på bakken. Overdrevets urter er generelt mere varmekrævende end græsset og vil vokse mere med den større mængde sol. Desuden er urterne lavere end græsset og drukner helt i det lange græs, hvis det ikke holdes nede. Så mere sol og lavere græs giver flere blomstrende og frøsættende urter.

Efter urternes blomstring skal frøene stadig ned i jorden, før de kan spire og give flere blomster på arealet. Hvis græspelsen er tyk, er der meget langt til jorden for et frø. Derfor risikerer det at rådne op eller at blive spist, inden det når jorden. Ved en afgræsning bliver græspelsen reduceret og vejen til jorden dermed afkortet. Ydermere kan dyrene sparke op i vegetationen, så der opstår små huller, hvor der er direkte adgang til spirebedet. Dette er der flere overdrevsarter som er helt afhængige af, mens det for andre bare er en kærkommen genvej.

Ud over de blomstrende urter kommer dyrene. Mange arter af krybdyr og insekter som firben og sommerfugle lever kun på overdrevsskråningerne, fordi her er varmt og tørt. Gemmen den tid der har været vegetation på vores breddegrader, har evolutionen gjort at flere sommerfuglearter udviklet helt specielle livsmønstre, hvor de er tilknyttet ganske bestemte plantearter. Sommerfuglen er den eneste, der kan bestøve blomsten og omvendt er urten det eneste sommerfuglens larver spiser. Så jo flere små solbeskinnede pletter der opstår, og jo flere værtsplanter der gror og blomstrer, jo flere sommerfugle og andre insekter finder vi i et givent område. Med insekterne kommer fuglene og pattedyrene, og vi får mulighed for at opleve et vildt og spændende liv i naturområderne.